Mor og Far

Hvornår præcist at tanken om Irma opstod første gang ved jeg ikke, men det at få børn vidste Rasmus og jeg hurtigt at vi ville have!

 

Vi blev kærester i november 2005. Vi arbejdede sammen, tæt sammen, og blev meget hurtigt meget gode venner. Vi blev også hurtigt klar over at følelserne var mere end bare venskab. Det var en meget intens tid og allerede før vi blev kærester havde jeg på fornemmelsen at han ville komme til at indtage en stor rolle i mit liv.

 

En aften da vi arbejdede hårdt på at få en konkurrence færdig sagde han pludselig til mig ”Skal vi ikke tage til New York og bare gå og holde i hånd og juleshoppe og hygge os sammen”. På det tidspunkt var vi ikke helt officielle endnu og jeg kan huske at jeg syntes det var enormt befriende med en mand der bare sagde hvad han følte og tænkte. Ikke så meget omsvøb! Da vi så et par uger efter var blevet kærester tog jeg ham på ordet og da Rasmus også er handlingens mand, bestilte han billetter med det samme. Det var den mest romantiske ferie jeg nogensinde har haft. Rasmus og jeg har rejst meget siden, men New York står altid som noget helt specielt for mig. Vi gik hele Manhattan tynd, kørte i kane i Central Park, drak hvidvin på Guggenheim, studerede kunst på Moma, shoppede som gale og var bare så nyforelsket som jeg tror man kan blive. En aften med masser af god vin i blodet og en berusende følelse af kærlighed, sagde jeg til ham at når vi kom hjem så ville jeg flytte ind hos ham. Og det gjorde jeg så!

Vintermånederne gik og vi blev mere og mere forelsket. Vi tog til Cuba i april og kørte rundt på egen hånd i to uger og oplevede øen på tæt hold. Historien, kulturen, menneskene og naturen. Rejsen til Cuba betyder utroligt meget for Rasmus og jeg. Nok mest af alt fordi vi opdagede hvor gode vi var sammen. Vi har et fantastisk samarbejde ikke kun når vi er arkitekter, men især også når vi rejser sammen. Og Cuba var på alle områder en udfordring, men kun til det positive. Cuba gav os samtidig et indblik i hinanden. Vi har begge den samme politiske og menneskelige overbevisning og det vidste vi godt, men i det her land blev vi konfronteret med så meget ambivalens med hensyn til vores socialistiske overbevisning som derfor indbød til en masse gode og dybe snakke. Og det var endnu en ting der knyttede os tættere sammen.

 

Vi kommer hjem og røde som vi er fejrede vi selvfølgelig 1. maj i fælledparken og jeg kan huske at Rasmus forsvinder for en kortere eller rettere lidt længere bemærkning sammen med hans gode ven W. De skulle lige ordne verdenssituationen som mænd nu engang i mellem, åbenbart skal. Men da de kom tilbage kunne jeg fornemme at der var større ting på spil. Jeg har så senere fået bekræftet at det var her at han havde fortalt W at han havde tænkt sig at fri til mig og Rasmus havde samtidig spurgt om W ville være hans forlover.

 

Sommeren kom og i august tog vi til Sydfrankrig med mine forældre og lillebror Jesper og hans kæreste Linda. Og det var her at Rasmus og jeg besluttede os for at prøve at blive gravide. Jeg vidste egentlig godt på nuværende tidspunkt at Rasmus havde planer om at fri, men vidste også at han gik og planlagde det ned til den mindste detalje. Sådan er han! Intet er tilfældigt! Det skulle være perfekt! Så jeg tog den med ro og tænkte at det kommer når den helt rigtige situation opstår.

 

Efteråret kom og vi rejste til Australien. Vi skulle til bryllup hos nogle af Rasmus gode venner i Sydney og havde derfor taget en hel måned fri. Det skal lige siges at det var 100% afspadsering og det giver bare et billede af hvor meget vi arbejdede. Så nu skulle alt det overarbejde virkelig komme til sin ret og vi skulle bare slappe af og nyde og opleve i en hel måned. Efter Cris og Suz bryllup lånte vi deres lejlighed i Sydney, da de jo var taget på bryllupsrejse. En aften tager vi ind til byen for at opleve Opera huset by night. Da vi nærmer os trapperne op til dette fantastiske hus kan jeg godt mærke at Rasmus bliver lidt stille og samtidig meget målrettet. Og så går det op for mig hvad der skal til at ske. Jeg kan huske at jeg får hjertebanken og bliver helt euforisk. Da vi er nået halvvejs op af de mange trapper stopper Rasmus op og falder på knæ og jeg begynder at tude som pisket. Han fortalte en meget smuk og lang historie om hvordan han elskede mig og hvorfor det lige præcis var her at han ville spørge mig om jeg havde lyst til at leve resten af mit liv sammen med ham. Vi er begge bymennesker og vi elsker at rejse sammen. Vi er et fantastisk makkerpar på så mange områder. Vi er gode arkitekter sammen. Vi er gode rejsekammerater sammen og vi er selvfølgelig fantastiske kærester sammen. Derfor, som han så det, så var der ingen andre steder i hele verden hvor det ville være mere rigtig og symbolsk at spørge om jeg ville gifte mig med ham. I udlandet, på den anden side af kloden. I storbyen på trapperne op til et helt unikt stykke dansk arkitektur. Rammerne var så perfekte og jeg sagde selvfølgelig JA! Den aften fik vi en masse champagne og vi snakkede om alt det vi ikke havde kunne snakke om siden den dag i maj hvor Rasmus for første gang havde sagt hans planer højt. Vi blev hurtigt enige om at vi ikke troede på en lang forlovelse og vi besluttede os for at blive gift i februar eller marts måned.

Resten af ferien i Australien var fuldstændig fantastisk. Vi oplevede det meste at Australiens østkyst. Helt fra Melbourne til Fraiser Island. Vi dasede på stranden under palmerne, så hvaler, var på safari, shoppede, spiste fantastisk mad, drak vin i storbyerne og nød hinanden og landet på alle områder. En uge før vi skulle hjem var jeg gået over tid og havde en fornemmelse af at jeg nok var gravid. Og ganske rigtigt! Det føltes som den mest fantastiske afslutning på en endnu mere fantastisk rejse. Vi besluttede os hurtigt for at udskyde brylluppet til efter at barnet var født og skulle derfor hjem og fortælle alle venner og familie at de alligevel ikke skulle til bryllup i februar men nok først et år senere.

 

Fortsættelse følger!

 

  

 

 

 

 

 

 

Mere...

Irmas blog »
Man bliver aldrig for gammel til at prøve noget nyt!                                  

Hvis du har noget på hjertet, så skriv det betyder meget for os....

Mor » 32 år
Jeanette Westergaard Frisk,       Arkitekt maa                                  

Far » 33 år
Rasmus Westergaard Frisk        Arkitekt maa

E-mail »
Kontakt direkte til os.

 

 

Irma Cornelia